Reparation af blandt andet guitarforstærkere, effektpedaler, PA-systemer og synthesizere efterset af en professionel musiker, der ved, hvad grejet skal kunne holde til

Herold Audio servicerer og reparerer guitarforstærkere, både rør og transistoramps, og alle andre former for musikrelateret elektronik, du kan forestille dig
Hos Herold Audio er elektronikken fokusområdet, men det betyder ikke, jeg ikke laver andre opgaver også. Jeg samarbejder nemlig med Kraft Guitars, som tager sig af alt mekanisk arbejde på guitarer og basser.

Der er mange reparationer, som jeg ser igen og igen. Nogle bestemte forstærkere har nogle medfødte problemer, som det er smart at komme til livs så hurtigt som muligt, og andre problemer er ganske enkelt bare udbredt på tværs af modeller. Her er et udpluk af nogle af de reparationer, jeg laver mest.
Hvis du har en rørforstærker, vil du opleve, at du er nødt til at få udskiftet rør en gang imellem. Jeg har lavet tonsvis af rørskift, og jeg sørger for at bias-indstille rørene i samråd med dig, så du får den tone, du gerne vil have.
Servicering af potentiometre, jack- og XLR inputs/outputs, kontakter og alle andre bevægelige dele er altid udsat på forstærkere og andet elektronik. Jeg servicerer de mekaniske dele såvidt muligt og rådgiver omkring udskiftning, hvis det er nødvendigt.
Fender Hot Rod Deluxe og Blues Deluxe har en medfødt fejl, hvor særlige komponenter bliver så varme, at de brænder selve printpladen i forstærkeren op. Hvis ikke det bliver fikset i tide, kan det medføre store problemer senere.
Foot switches på effektpedaler er et klassisk sårbart punkt. Jeg udskifter foot switches eller kan modificere effektpedaler til true bypass.
Jeg skifter enhederne på dine højttalere eller din forstærker, hvis membranen, fastmagneten eller elektromagneten er i stykker.
Jeg laver modifikationer og fejlfinding, hvis dine højttalere eller din effektpedal støjer
Har du brug for andre reparationer eller rådgivning end det, der er nævnt her?